Site Map | Kontakt os | Print siden  |     


Allehelgen - hvad sker der, når man dør?

Allehelgen - hvad sker der når man dør?
Med udgangspunkt i traditionen og historien bag Alle helgens dag belyser dette projekt kirkens ritualer omkring død og begravelse. Hvad er Allehelgen, hvordan fejres den, og hvad er forskellen på Allehelgen og Halloween, som falder næsten samtidig?

Hvad sker der, når et menneske dør, og hvordan tager man afsked?

Projektet indeholder følgende:

- Undervisningsoplæg om Allehelgen, kirkens ritualer og salmer omkring død og begravelse.

- Forskellige forslag til værkstedsopgaver.

- Besøg i den lokale kirke og på den lokale kirkegård. Her vil der være mulighed for at tale med præsten om, hvordan en begravelse og en bisættelse foregår.

Målgruppe
3.-6. klassetrin
 
 
 
Tværfaglighed
Projektet egner sig især til tværfaglige samarbejder mellem fagene historie, billedkunst, dansk, musik og kristendomskundskab.

Projektet afvikles i september - oktober 2008

Tilmeldingsfrist
Mandag den 1. september 2008
 
 
 
Kursuseftermiddag
Onsdag den 10. september 2008 kl. 14.00-16.00 i Islebjerg Kirke, Ansgarvej 2, Frederikssund. Foredragsholder forfatter, familieterapeut og cand.theol. Lene Østergaard. Kurset forventes at vare ca. 2 timer.

I forhold til Fælles mål kan projektet bl.a. tilgodese følgende:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • Kende til kristendommens historiske forudsætninger i Europa med særligt fokus på Danmark
  • Give eksempler på ritualers betydning i menneskers liv
  • Udtrykke sig om religiøst sprog og dets funktion
 
 


Top | Tilbage

Vælg