Site Map | Kontakt os | Print siden  |     


Et møde med den danske salme

Et projekt hvor eleverne stifter bekendtskab med den danske salmetradition og kulturbaggrund og får oplevelsen af at synge sammen.
Projektet har kørt med stor succes forskellige steder i landet de sidste par år, hvert år med forskelligt tema. I foråret 2007 bliver temaet for salmerne forår og påske. Påsken er en af kirkens største højtider, hvor man gennemgår Jesu sidste dage, den sidste nadver, korsfæstelsen og opstandelsen. Troen på, at Jesus overvandt døden, er blevet kædet sammen med forårets og lysets komme, hvilket afspejler sig i de salmer, der er udvalgt.
 
Projektet indeholder følgende elementer
  • Et undervisningsmateriale, som indeholder teksterne til salmerne med ordforklaring og forfattergennemgang.
  • Et kirkebesøg hvor de valgte salmer synges med orgelledsagelse. Desuden vil eleverne høre om påskens centrale budskab. 
  • I natur/teknik lærer eleverne om, hvilke processer planterne gennemgår om foråret og om lysets betydning for naturen. 
  • Næst efter julen er påsken den højtid, der har flest traditioner. Vi ser på nogle af påskens mange skikke.
  • Alle deltagende klasser mødes til en stor fælles salmesangsafslutning i Slangerup kirke. 
Målgruppe: 4.-6. klassetrin
 
Følgende fag kan inddrages: Kristendomskundskab, musik, dansk, natur/teknik
 
Projektet afvikles over 10-15 lektioner i marts 2007
 
Tilmelding senest 01. februar 2007
 
Fælles afslutning i Slangerup kirke: Onsdag d. 28. marts kl. 10,00 - 11,30 og torsdag d. 29. marts kl. 10,00 - 11,30 2007
 
Introduktionsforløb for lærere og præster: Onsdag d. 28. februar i Islebjerg kirke.
Salmedigteren og præsten, Hans Anker Jørgensen, der bl.a. har skrevet salmen "Du, som gir os liv og gør os glade", kommer og fortæller om den danske salmetradition.
Tilmelding til introduktionsforløb kan ske løbende til konsulenterne for skoletjenesten via Tilmeldingsblanketten, der sendes til skoletjenesten enten via mail eller post senest den 25. februar 2007. 
 


Top | Tilbage

Vælg

Til tilmelding