Site Map | Kontakt os | Print siden  |     


Bilag 8

Evaluering - Er der grænser for tilgivelse
 
Målgruppe
7.-10. klassetrin
 
Tidspunkt
Februar – marts 2008
 
Tværfaglighed
Kristendom, dansk, tysk og samfundsfag
 
Introduktionsdag den 6. februar i Oppe Sundby Sognehus
- ved lektor i sjælesorg, Elmo Due. 13 lærere og en præst tilmeldt. 4 lærere og 2 præster deltog.
 
Arbejdsform
Udgangspunkt var filmen ”Min morfars morder”, som vises i provstiets biografer. Derefter arbejdes der i klassen med det bibelsk/kristne syn på tilgivelse og med filmens problematikker. Endelig er der indlagt et kirkebesøg med mulighed for samtale om tilgivelsens (u)mulighed.
 
Undervisningsmateriale
”Er der grænser for tilgivelse” udarbejdet af Nana Hauge og DFI´s undervsiningsmateriale til filmen, kan hentes på http://www.bornogengle.dk/
 
Powerpointpræsentation til ”Min morfars morder” kan hentes på http://www.bornogengle.dk/
 
Deltagerantal
29 klasser og 31 lærere har arbejdet med projektet.

Biografbesøg

873 unge heraf 127 konfirmander fordelt på 32 klasser og to pastorater var i biografen og se "Min morfars morder". Frederiksborg Amtsavis var med til en af forestillingerne og lavede interview med to elever og undertegnede. Se Frederiksborg Amtsavis den 28 februar 2008.
Kirkebesøg
Er endnu ikke evalueret. Jeg har dog selv i forestået et sammen med Susanne Leiding i Oppe Sundby Kirke. Her var eleverne (9 klasse fra Åbjergsskolen) ganske oplagte og havde tænkt over nogle af de spørgsmål som filmen og tilgivelsens grænse i det hele taget stiller. Som afslutning ønskede eleverne at afslutte med en salme! 
Kommentarer m.m.
En lærer der arbejder med projektet skriver: Rigtig gode initiativer, I har i Folkekirkekirkens Skoletjeneste. Meget ros til jer.
Eleverne var meget berørte af filmen og emnet. Samtlige lærere undertegnede har været i kontakt med har været begejstret for både projektet og introduktionsdagen.
 
Der er yderligere inspiration til projektet på hjemmesiden. Se her.
 
Det kan endvidere nævnes at både Folkekirkens Skoletjeneste i Lyngby og Rudersdal kommune og Folkekirkens Skoletjeneste i Hillerød har "købt" materialet og planlægger at køre samme projekt i næste skoleår.
 
Dette bilag opdateres løbende på http://www.bornogengle.dk/ > Skoletjenesten > Repræsentantskabsmøde 2008 > Bilag 8

Veksø, april 2008

Nana Hauge

 


Top | Tilbage

Vælg