Site Map | Kontakt os | Print siden  |     


Bilag 5 - ny udgave

Evaluering
 
Projektet - ”Allehelgen – hvad sker der når man dør?”

Målgruppe: 3. - 6. klassetrin.

Tidspunkt: september – oktober 2008.

Tværfaglighed: Kristendomskundskab, billedkunst, musik, dansk, hjemkundskab.

Kursuseftermiddag den 12. september 2008 i Ølstykke Sognecenter ved præst og familieterapeut Lene Østergaard. Deltagerantal: 20

Arbejdsform: Der arbejdes med i klasserne med undervisningsmaterialet der med udgangspunkt i traditionen og historien bag Alle helgens dag belyser fænomenerne død og begravelse: Hvad sker der, når et menneske dør? Hvad siger kristendommen om døden, og hvordan ser der ud på kirkegården?

Projektet afsluttedes med et kirkebesøg, hvor eleverne bl.a. kunne gå på opdagelse på kirkegården, samt se og høre om hvordan en begravelse foregår.

Undervisningsmaterialet ”Allehelgen – hvad sker der når man dør?”, udarbejdet af Nana Hauge kan hentes på http://www.bornogengle.dk/

Deltagerantal: 38 klasser fordelt og 51 lærere på 15 skoler deltog.

Kirkebesøg: jeg er informeret om 18 kirkebesøg.

Generelle kommentarer:

Generelt positive tilbagemeldinger. Stor interesse for emnet på kursuseftermiddagen. Se billeder af kirkebesøg i Ølstykke Kirke på http://www.bornogengle.dk/

Projektet - ”Guds Børn”

Målgruppe: 7.-10.klassetrin.

Tidspunkt: oktober - november 2008.

Tværfaglighed: Kristendomskundskab, dansk, historie.

Kursuseftermiddag den 22. oktober i Ølstykke Sognecenter ved provst emeritus Niels Carl Lilleør. Deltagerantal: 15

Arbejdsform: Som optakt til filmen arbejdedes med undervisningsmaterialets første del: en kort introduktion til vækkelsernes historie med særligt fokus på vækkelsen i Harboøre, som danner baggrund for handlingen i filmen ”Guds Børn”. Herefter blev filmen vist ved 8 forestillinger i fem biografer. Efterfølgende var der i materialet lagt op til arbejdet med filmens handling, personer m.m.

Materialet ”Guds Børn” udarbejdet af Nana Hauge kan downloades på www.bornogengle.dk

Deltagerantal: 49 klasser fordelt på 34 lærere og 13 skoler deltog. På grund af den store tilslutning arrangeredes der en ekstra forestilling i Stenløse Bio.

Evaluering: der var mulighed for kirkebesøg, men der har ikke været stor tilslutning hertil. Er dog endnu ikke evalueret.

Generelle kommentarer:

Enkelte lærere brugte projektet i forbindelse med undervisningen i dansk. Vækkelserne er et svært emne at formidle, og jeg skønner at elevernes udbytte af filmen afhænger meget af lærerens forberedelse af eleverne inden filmen, men generelt var der stilhed under forestillingerne. En lærer fortæller at eleverne trods det svære emne levende kunne sætte sig ind i emnets og filmens problemstillinger. En anden lærer der har arbejdet med projektet skriver: ”Ud fra den stilhed, der faktisk var under hele filmen, gav handlingen vist eleverne stof til eftertanke og bagefter var der flere, der konstaterede, at den også var lidt uhyggelig i sin tankegang.”

Efterfølgende har Baunehøj Efterskole lånt filmen. Projektet har også inspireret Oppe Sundby Kirke til at holde en sogneeftermiddag med godt fremmøde, hvor ”Guds Børn” blev vist og med efterfølgende foredrag ved N.C. Lilleør.

Projektet - ”Et møde med den danske salme – Synger med os alle små”

Målgruppe: 3.-6. klassetrin.

Tidspunkt: februar – marts 2009.

Tværfaglighed: Kristendomskundskab, dansk, historie, hjemkundskab, billedkunst m.m.

Kursuseftermiddag: salmeworkshop den 4. februar i Ølstykke Sognecenter ved musikpædagog Christina Borello Schou: aflyst på grund af for få tilmeldte.

Arbejdsform: Eleverne arbejder med fem salmer samt udvalgte dele af undervisningsmaterialet og CD i klassen. Herefter skal eleverne på kirkebesøg for at øve salmerne inden salmesangsafslutningen, som finder sted den 26. marts i Frederikssund Kirke. Herudover arrangeres der en række afslutninger lokalt rundt omkring i provstiet.

Undervisningsmateriale:Et møde med den danske salme - ”Synger med os alle små” udarbejdet af Nana Hauge.
CD indspillet af Ølstykke Kirkes børne- og ungdomskor i Udlejre kirke.


Plakat til ophængning i klassen

Deltager antal: 30 klasser fordelt på 10 skoler arbejder med projektet.

Kirkebesøg: endnu ikke evalueret.

Generelle kommentarer: en lærer skriver: ”Jeg har to klasser og de skal selvfølgelig deltage i dette fantastiske salmeprojekt.”

På en enkelt skole er hele mellemtrinnet (alle 3.- 6. klasser) tilmeldt. På en anden er det alle 3. og 4. klasser, der arbejder med projektet.

Der er nok så stor interesse for salmesangsprojektet – især for undervisningsmaterialet og CD samt besøget i den lokale kirke. Interessen for den fælles afslutning er dog tvivlsom, i det ca. 2/3 af de tilmeldte klasser ønsker lokale afslutninger. (Jægerspris skole, flere af Ølstykke skolerne, Byvangsskolen i Slangerup).

7 klasser (3.-6.klassetrin) deltog i den fælles afslutning som foregik i Frederikssund kirke. Salmesangen ledtes af sognepræst Thomas Rønberg og Organist Helgi Breiner. Eleverne var meget velforberedte og sang med stor lyst og glæde med på alle salmerne. Jeg har faktisk aldrig høre en flok børn synge så godt og meget. Lærerne var meget glade for dagen.

Konsulent og bestyrelse tænker overvejer, hvordan vi kan tilrettelægge evt. salmesangsafslutning mere hensigtsmæssigt næste år. Flere lokale afslutninger ville evt. være en ide.

Projektet - ”Esbjergevangeliet – kristendommens fortællinger”

Målgruppe: alle klassetrin.

Tidspunkt: april – maj 2009.

Tværfaglighed: Kristendomskundskab, billedkunst, dansk.

Kursuseftermiddag den 1. april i Ølstykke sognecenter ved kunsthistoriker Anne-Sofie Aabenhus. 25 deltagende præster og lærere.

Arbejdsform: eleverne skal arbejde med udvalgte bibelfortællinger og billedudsnit i klassen. Herefter skal klasserne opleve billedtæppet ”Esbjergevangeliet” i enten Smørum Kulturhus, Ølstykke Sognecenter eller på El-værket i Frederikssund. Her vil Nana Hauge eller en af provstiets præster fortælle om billedtæppets mange udtryk. Efterfølgende er der mulighed for at arbejde videre ud fra undervisningsmaterialet i klasserne.

I forbindelse med udstillingen af billedet har der været afholdt ferninsering i Ølstykke Sognecenter søndag den 19. april. Billedet offentliggøres på El-værket i forbindelse med Frederikssundkirkernes 4. maj arrangement.

Projektet er omtalt i Frederiksborg Amtsavis se mere på http://www.bornogengle.dk/ under ”nyheder”.

Undervisningsmateriale: ”Esbjergevangeliet” er udarbejdet af kunsthistoriker og projektmedarbejder ved Folkekirkens Skoletjeneste i Herlev og Gladsaxe. Materialet er redigeret mhp. brug i Folkekirkens Skoletjeneste i Fr.sund provsti af Nana Hauge.

Deltagerantal: p.t. 48 klasser fordelt på 46 lærere og på 13 skoler.

Projektet er endnu ikke afviklet eller evalueret.

Projektet - ”Kors for en Hammer”

Målgruppe: 0.-10. klassetrin

Tidspunkt: skoleårene 2007-2008 og 2008-2009

Tværfaglighed: dansk, musik, kristendom, håndarbejde, hjemkundskab og historie.

Ingen kursuseftermiddag.

Undervisningsmateriale: ”Kors for en Hammer”, udarbejdet af landsnetværket for skoletjenester. Musicalen ”Jernbyrd”, skrevet af komponisten Sebastian. En CD med musicalen og en CD med lydspor. En plakat.

Deltagerantal:11 klasser i 2008- 2009.

Musical: er endnu ikke evalueret.

Kirkebesøg: ingen tilbagemeldinger om kirkebesøg.
 
---------

Veksø, den 20. februar 2009 – opdateret den 20. april 2009

Nana Hauge

konsulent

 


Top | Tilbage

Vælg