Site Map | Kontakt os | Print siden  |     


Repræsentantskabsmøde 2006

Referatet af repræsentantsakbsmødet kan hentes som en pdf-fil ved at klikker her.

 
 

Referat af repræsentantskabsmødet i Skoletjenesten i Fr.sund Provsti den 20. april 2006 kl. 19.30 i Veksø Sognehus.

Velkomst ved Jørgen Andersen.

Jørgen Andersen fortalte kort om tilblivelsen af Veksø Sognehus og lidt om, hvad der sker i Sognehuset. Tegningerne på væggen er lavet af 4. kl. på Veksø skole – minikonfirmander – i en uge i kirken, madpakke var buffet i salen, afsluttedes om fredagen.

Derefter salme: Hil dig, frelser og forsoner!

Ad 1. Valg af dirigent og referent.

Som dirigent blev Johannes Woller fra Fr.sund provstiudvalg valgt, og som referent, Birgitte Wagner Luck.

Dirigenten konstaterede, at der var indkaldt i rette tid til repræsentantskabsmødet.

Navneopråb: Helle Bødker og Jytte Hansen fra Draaby menighedsråd, Karen Jensen og Inger Sørensen fra Ferslev-Vellerup menighedsråd, provst Inge Bastkær fra Frederikssund provsti, Steen Braase og Klaus Meisner fra Ganløse menighedsråd, Jørgen Vingaard fra Gerlev menighedsråd, Hanne Myrhøj fra Islebjerg menighedsråd, Peter Nejsum og Anne Andersen fra Jørlunde menighedsråd, Ole Hansen og Karin Egelund Petersen fra Kyndby-Krogstrup menighedsråd, Ove Scheel fra Oppe Sundby menighedsråd, Karin Pfeffer og Tina Heede fra Skibby menighedsråd, Mona Bjerrum Nielsen og Asta Gyldenkerne fra Skoven menighedsråd, Lars Seneberg Nielsen fra Slagslunde menighedsråd, Inge-Lise Mose Jehg fra Snostrup menighedsråd, Grete Hedegaard og Johannes Nielsen fra Stenløse menighedsråd, Jørgen Andersen og Flemming Enghave fra Veksø menighedsråd og Siv B. Christensen og Birgitte Wagner Luck fra Ølstykke menighedsråd.

Det konstateredes at repræsentantskabet var beslutningsdygtigt, idet der var mødt 26 ud af 39 stemmeberettigede.

Ad 2. Formandens beretning:

Egentlig er der ikke noget at berette, endnu har ingen skoleelever deltaget i aktiviteter. Det var også meningen, sådan var tidsplanen.

Bestyrelsen blev præsenteret: Anne Andersen, Jørgen Andersen, Flemming Enghave, Tina Heede, Birgitte Luck, Peter Nejsum, Mona Bjerrum Nielsen og Karin Bundgård Pfeffer.

Da bestyrelsen var valgt d. 18. april sidste år konstituerede den sig efterfølgende.

Logo, hjemmeside og kontorfaciliteter:

Logo: Et firma ved siden af Flemming Enghave kom med forskellige udkast til logo. Vi har efterfølgende ikke fået nogen regning.

Hjemmesiden: der var forskellige oplæg til hjemmesideadresse, bl.a. 3xw. Fkstsp.dk og

3xw. Bornogengle.dk. Den skulle være nem at anvende. Firmaet foreslog sidstnævnte, som bestyrelsen derefter besluttede sig for.

Den første version af Hjemmesiden var en hjemmelavet eén. Nu er den endelige version lavet af firmaet Pageone. Vi fik de forskellige sider forevist.

Under ”Kommuner” er der gjort klar til kommunesammenlægningerne. Under ”Kirker”, skal der være links til igangværende projekter. Under ”præster” er det tanken, at der senere skal indføres, hvad de forskellige er gode til, så man kan trække på deres erfaringer.

Under pkt. om ”Skoletjenesten” skal diverse oplysninger indføres.

Kontorfaciliteter: Der skulle ansættes medarbejdere og kontorfaciliteter skulle findes. Der var ikke afsat penge til husleje og stedet skulle helst ligge centralt i provstiet. Menighedsrådet i Veksø blev enige om at stille faciliteter til rådighed. Betaling for el og varme blev sat til kr. 300,-.

Personale:

Der skulle også ansættes konsulent(er). Der blev annonceret div. steder. Ved tidsfristens udløb var der 31 ansøgninger. 2 nåede ikke at komme tids nok og 1 ansøgning blev sendt pr. e-mail uden bilag.

Vi havde samtaler med 9 ansøger ved i alt 5 bestyrelsesmøder. Pr. 1. nov. blev Eva Frellesvig og Sonja Nielsen ansat i 2 halvtidsstillinger og ansættelsespapirer blev udfærdiget. Konsulenterne kom derefter godt i gang.

I jan. måned sagde Eva op, da hun havde fået tilbudt en fuldtidsstilling på rigsarkivet, er nemlig uddannet kunsthistoriker.

Sonja er uddannet teolog for 4 år siden og har derefter beskæftiget sig med forskellige typer arbejde, bl.a. lærervikar og hjælpepræst. Har stadig arbejde sideløbende med konsulentstillingen. Var også vikar i Veksø sogn ved det tidligere omtalte skoleprojekt, som er blevet aflønnet udenfor Skoletjenesten.

Efter Evas opsigelse blev Jesper Jørgensen ”headhuntet” og ansat 1. april 2006.

Jesper har bl.a. beskæftiget sig med oldtidskundskab, teologi, lærervikar, kvalitetsudvikling på handelsskolen i Næstved, hans kone er præst.

Medlemmmer:

De fleste Sogne i Provstiet er medlemmer af skoletjenesten, på nær Frederikssund og Græse-Sigerslevvester. Alle skal løbende orienteres om, hvad der foregår i Skoletjenesten.

Uvelse Menighedsråd har skrevet brev med ønske om udtrædelse af Skoletjenesten pr. 1.1.2007, da de nok kommer med i Hillerød provsti. Hvis det sker, tages medlemskabet op i Bestyrelsen til den tid.

Til gengæld kommer Ledøje-Smørum Sogne nok med ved kommunesammenlægningen 1.1.2007 og derfor også med i Skoletjenesten for Fr.sund Provsti.

Det er hvad vi har nået. To afvigelser fra den lagte plan. Konsulenterne skulle have været ansat pr. 1. okt., men blev først ansat pr. 1. nov. 2006.

Materiale vedr. projekter udsendes først nu for ikke at ende i papirkurven efter forslag fra konsulenterne.

Slut på formandens beretning.

Beretningen fra formanden blev godkendt.

Ad 3. Det reviderede regnskab for 2005:

Regnskabet blev fremlagt af Flemming Enghave. Feriepengeforpligtelsen var ikke afsat på regnskabet, mener efterfølgende indført. Pkt. Kontorart. er mindre, da posten vedr. julekort blev flyttet fra kontorart. til medlemsinformation. Beløbet, der var afsat til revisorhonorar, kr. 5.000,- passede.

Regnskabet blev godkendt.

Ad 4. Orientering om budget for 2006: (Bilag 2, der er udsendt med indkaldelsen.)

Revisor er Provstiets revisor.

Flemming kommenterede kt. 122 og kt. 123 udg. til tlf. og internet. Beløbene skal vurderes samlet, der er sat mere af, da det skal dække driften af internetsiden. Sidste år har der ikke været udg. til internet.

Der er ikke noget formands- og kassererhonorar.

Hjemmesiden vil senere blive vedligeholdt af konsulenterne.

Ad 5. Forslag til budget 2007: (Bilag 3, til indkaldelsen)

Der er afsat flere midler til undervisningsmaterialer.

(Bilag 4 til indkaldelsen), forslag til fastsættelse af medlemmernes kontingent for 2007:

Forhøjelse på 1 kr. til kr. 8,- pr. indbygger i sognene.

I budget 2007 er der afsat 6.000 til husleje. Det er reelt betaling for el, varme og vand. Der betales p. t. 300 kr. pr. måned. Evt. stigning har ikke været drøftet i Veksø menighedsråd.

Netop nu er menighedsrådene i gang med budgetlægningen for 2007. Derfor skulle kontingentstigningen kunne komme med på budgetterne. (Svar fra Jørgen Andersen.)

Udgiften til undervisningsmaterialer skal dække meget mere end folderen.

Der var forslag om at vente med godkendelse af stigningen til vi fik hørt om, hvad det skal gå til.. og modforslag.

Forhøjelsen blev enstemmigt vedtaget.

Herefter Pause.—

Ad 6. Aktivitetsplan for skoleåret 2006/2007, ved Sonja og Jesper:

Overordnet målsætning: skabe en bevisthed hos skolerne om at Skoletjenesten findes.

Kontakt fra Skoletjenesten til skolerne, de kan altid kontakte konsulenterne. Skoletjenesten er også medlem af landsnetværket. Sonja og Jesper besøgte dagen før repr.skabsmødet Materialecentralen i Hillerød, været på besøg i går. Materialet var alt for gammelt.

Der skal laves en ny matr.samling, konsulenterne skal være tovholdere, få dialog i gang.

Der er mange skoletjenester rundt omkring i landet, de mødes en gang om året. Landsdækkende projekter.

De 3 hovedspor:

Etablering af netværk mellem skoler og kirker med skoletjenesten som naturligt bindeled.

Udarbejdelse af undervisningsmateriale i forbindelse med de årligt udbudte projekter.

Etablering af materialesamling, herunder dok. af eksisterende samarbejde mellem lokale skoler og kirker.

Aktivitetsplan 2006/07 projekterne: Nærmere bagefter.

Der har været meget positiv og åben respons fra skolerne.

Initiativet er som sendt fra himlen, idet kristendomskundskab netop er blevet et puljefag til eksamen.

Lærerne søger derfor netop nu:

Nye materialer – gerne tværfagligt orienteret.

Generel inspiration og ideer til konkret at komme videre.

Synliggørelse:

Gennem skoletjenestens hjemmeside synliggøres indsamlet og udarbejdet materiale til fælles inspiration.

Der er desuden en landsdækkende reklame for Skoletjenesterne på trapperne.

På længere sigt er det meningen, at man kan downloade materialet fra hjemmesiden.

Selve folderen blev præsenteret af konsulenterne.

Under præsentationen af renæssance projektet blev Slangerup Kirke anbefalet.

Materialet, som skolerne kan anvende, laves af konsulenterne. Præsterne kommer også ind i arbejdsforløbet.

Indskud fra Peter Nejsum. Præsternes ressourcer kan også udnyttes på anden vis.

Klaus Meisner: Ønske om at blive informeret om konsulenternes kontakter til skolerne i deres områder.

Hermed var konsulenternes orientering slut.

Tak for glimrende information fra konsulenterne. (Jørgen Andersen).

Ad 7.1. Vedtægtsændringerne, kan de godkendes? De blev godkendt.

Ad 7.2. Foreløbig evaluering v/Jørgen Andersen.

Vi kan konstatere at der er fuldt drøn på, næste år kan vi se tilbage på et helt skoleår. Evaluering tages herefter op om et år.

Ad 7.3. Fastsættelse af dato for det ordinære repræsentantskabsmøde i 2007

Datoen blev fastsat til onsdag den 18. april 2007 kl. 19.30.

Ad 7.4. Der er ikke indkommet forslag.

Ad 8. Evenuelt.

Indlæg fra Karin Pfeffer – roser til bestyrelsens formand Jørgen Andersen og til Flemming Enghave. Stor tak til begge to.

Dirigenten sluttede repræsentantskabsmødet med at takke for god ro og orden.

Formanden overrakte 2 fl. Rødvin til dirigenten som tak for ”dirigentarb.”

Kom godt hjem.

Mødet blev afsluttet med: ”Det dufter lysegrønt af græs”.

--------------------

Referatet godkendt af repræsentantskabets dirigent 17. maj 2006.

 


Top | Tilbage

Vælg